Tag på safari i Nationalpark Thy med Hanstholm Camping

12-10-2018

Tag på safari i Nationalpark Thy med Hanstholm Camping
Nationalpark Thy er Danmarks første og største nationalpark. Området er en ægte vildmark, som strækker sig fra de vindblæste kyster i vest og ind i landet, hvor vinden former klitterne. Vildmarken byder på Europas største sammenhængende område af klitnatur, flade hedearealer, Lobelia-søer, ældgamle viltre klitplantager, sjældne dyr og planter og et utal af oplevelser alt efter årstiden.

Camping med guidet tur i vildmarken
I 2019 tilbyder Hanstholm Camping som noget nyt ’Nationalpark Thy Weekends’. En unik weekend med 2 overnatninger på Hanstholm Camping, hvor du inklusiv i prisen får en 4-5 timers guidet tur i den fantastiske vildmark.

Turene foregår i egen bil, og mens I kører, fortæller guiden via jeres bilradio om alt det, I skal lægge mærke til undervejs.

Guidede ture i Nationalpark Thy – med tema efter årstiden:

  • Oplev nationalparken tæt på

Bededagsferien fredag 17. maj – søndag 19. maj
Sammen med guiden kører I gennem Nationalpark Thy. Undervejs er der stop på en række interessante steder, hvorfra I tager på traveture ind i den store nationalpark.

  • Saml urter til din egen urtesnaps

Kr. Himmelfartsferien fredag 31. maj – søndag 2. juni
Her indsamler vi årstidens urter, blandt andet porse, ramsløg og skovmærke. Guiden vejleder i indsamlingen og i, hvordan du fremstiller din egen snaps.

  • Oplev kronhjorte i brunst

Weekenden fredag 6. september – søndag 8. september
Vi har fokus på krondyrene og deres liv i Thy. Turen er lagt på det tidspunkt, hvor mulighederne for at se og høre brølende kronhjorte i brunst er størst.

Pris for 2 personer i egen bil: 795 kr.-
Prisen er inklusiv ophold, strøm og guidet tur i egen bil

Book en stand

Book din stand

Firmaoplysninger

Kontaktperson

Messestand